Udskiftning og renovering af vinduer og døre​

Sidder der gamle, nedbrudte og utætte vinduer i Deres bolig, er der god økonomi i at tage hånd om det, og det kan HEJ Tømreren ApS hjælpe med. Vi tilbyder udskiftning og renovering af alle slags vinduer og døre.

Dette kan gøres på mange måder. Er problemet, at tætningslisterne er blevet for gamle, så kan disse udskiftes, og er der slet ingen tætningslister, kan de eftermonteres. Har De døre, som De ønsker at bevare, udskifter vi evt. nedbrudte dele med nye i samme udformning som eksisterende, eftergår dem, så de åbner korrekt m.m. Derudover tilbyder vi at montere forsatsrammer, som kan produceres på vores værksted, således at isoleringsevnen bliver markant forbedret.

Renovering af vinduer og døre

Vi har igennem tiden stået for renovering af vinduer og døre på mange fredede bygninger og på mange herregårde og slotte med gode resultater.

Disse vinduer og døre vil efter vores renovering fremstå i en kvalitet, så de kan holde i rigtig mange år endnu.

Spar penge med udskiftning af vinduer og døre eller termoruder

Har Deres hus ældre termoruder, er det muligt at opnå væsentlige besparelser på varmeregningen ved udskiftning af termoruderne til lavenergiruder.

Ønsker De udskiftning af gamle termoruder, er der mange ting, man skal være opmærksom på. Passer vinduerne til husets arkitektur? Hvor meget kan De spare på sigt? Derudover skal følgende også overvejes: Fremtidig vedligehold, glastype, ventiler, fuger, pris og kvalitet. Her bistår vi gerne med hjælp og rådgivning, da vi er certificeret energivejleder.

Fremstilling af vinduer og døre

Vi kan tilbyde Dem at producere Deres døre og vinduer på vores værksted, som er med i CE-ordningen. Dette garanterer Dem, at dørene og vinduerne bliver produceret efter gældende normer og anvisninger.

Vinduer og døre fra vores værksted kan produceres efter Deres ønsker til profiler, størrelser, opdelinger m.v., og har De ønske om en bestemt træsort, efterlever vi gerne dette. Skulle de have ønske om et andet fabrikat, samarbejder vi med en række andre producenter, som vi gerne monterer for Dem.

Vi har desuden eget malerværksted, hvor vi maler vinduer og døre i forbindelse med fremstilling.

Kontakt os

Kontakt os, hvis De vil høre mere om fremstilling, renovering eller udskiftning af vinduer.

Vi renoverer og udskifter i Dianalund, Tølløse, Sorø, Slagelse samt på resten af Sjælland, og vi er medlem af DVK, så De er garanteret højeste kvalitet.​

​HEJ Tømreren ApS ♦ Bakkevej 18 ♦ 4293 Dianalund

Telefon. 58 26 42 53 ♦ Fax 58 26 48 62 ♦ E-mail: post@hejtoemreren.dk ♦ CVR: 14964134